Ældre træning

Styrke, stabilitet og balance for ældre eller personer der gerne vil vedligeholde kroppens funktionsniveau.

Målgruppe: Ældre mennesker eller personer som har svært ved at holde balancen, koordinere bevægelser (fx at gå og orientere sig samtidig), og generelt mangler styrke og udholdenhed til at kunne klare de fysiske aktiviteter de gerne vil.

Indhold:

Et hold tilpasset den enkelte deltagers niveau og dennes udfordringer og mål med træningen.

Træningen vil bestå af en blanding af styrke/udholdenhedsøvelser for de store muskelgrupper i kroppen, fx ben, mave, ryg.

Konditionstræning for at øge iltoptagelsen i kroppen og dermed forbedre konditionen.

Smidighedstræning således bevægeligheden i kroppen vedligeholdes, hvilket er en væsentlig faktor for at kunne bevæge sig sikkert.

Derudover arbejdes der med balance/koordinationstræning således risikoen for at falde reduceres.

Det ovennævnte træningsindhold vil være medvirkende til at styrke eller vedligeholde kroppens funktionsniveau, hvilket er meget vigtigt hele livet igennem, men specielt når man bliver ældre, da faldet i fx muskelstyrke og balanceevne helt naturligt udfordres yderligere jo ældre man bliver.

Max. 4 deltagere på holdet              

Forudsætninger for deltagelse: Holdet henvender sig til personer på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du kan komme op/ned fra gulv uden hjælp.

Hvis du ikke i forvejen er/har været patient hos mig, kan det anbefales at få foretaget en fysioterapeutisk undersøgelsen inden holdopstart, så har jeg et bedre udgangspunkt for at kunne målrette øvelserne lige netop dine svage områder, samt udforme og skræddersy et hjemmetræningsprogram til dig, indeholdende et udsnit af de øvelser der trænes på holdet.

Tidspunkt: En ugentlig formiddag. Kontakt mig, hvis du ønsker at prøve dette hold, der er mulighed for en gratis prøvetime.

Pris: 120,- pr. lektion, ved medlemskab af sygesikring Danmark ydes der et tilskud på 50 % af udgiften, dog max 59,- pr lektion.