Cirkeltræning

Cirkeltræning med fokus på styrke, stabilitet, balance og koordination.

Målgruppe:

Holdet henvender sig til personer som ikke føler sig godt tilpas på hold ” hvor alle gør det samme samtidig”, men stadig gerne vil træne sammen med andre og under supervision af en fysioterapeut.

Indhold:

Træningen vil være stationstræning, hvor hver deltager har sin ”egen” station, og der trænes på tid, oftest 1 min. træning af gangen og med kort tid til at skifte station/plads.

Denne type timeopbygning giver mulighed for både at træne styrke, udholdenhed, kondition, balance og koordination i én og samme time. Det gør det også muligt at tilpasse øvelserne den enkelte deltagers fysik, da der vil være flere udgaver af øvelserne ved hver station, således at alle uanset niveau og skavanker kan deltage.

Forudsætning for deltagelse: Holdet henvender sig til personer på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du kan komme op/ned fra gulv uden hjælp.

Hvis du har svært ved at komme op/ned fra gulv findes der en briks i træningsrummet, hvor nogle af øvelserne alternativt vil kunne udføres på.

Max. 4 deltagere på holdet.

Hvis du ikke i forvejen er/har været patient hos mig, kan det anbefales at få foretaget en fysioterapeutisk undersøgelsen inden holdopstart, så har jeg et bedre udgangspunkt for at kunne målrette øvelserne lige netop dine svage områder, samt udforme og skræddersy et hjemmetræningsprogram til dig, indeholdende et udsnit af de øvelser der trænes på holdet.

Tidspunkt: En formiddag eller en aften om ugen. Kontakt mig, hvis du ønsker at prøve dette hold, der er mulighed for en gratis prøvetime.

Pris: Pris: 120,- pr. lektion, ved medlemskab af sygesikring Danmark ydes der et tilskud på 50 % af udgiften, dog max 59,- pr lektion.