Skånehold

Skånehold med fokus på at styrke de største muskler i kroppen.

Målgruppe:

Personer med skavanker/svage områder, som ønsker at træne iblandt ligesindede, på et hold hvor der er fokus på at styrke de største muskelgrupper i kroppen, samt forbedre balance, stabilitet og koordination.

Indhold:

Træningen vil indeholde en blanding af gulvøvelser, elastikøvelser, træning med små/store bolde og TRX-øvelser.

Øvelserne tilpasses den enkelte deltager, og på et lille hold med max. 4 deltagere er der mulighed for at tage hensyn til den enkeltes problematikker.

Forudsætning for deltagelse: Holdet henvender sig til personer på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du kan komme op/ned fra gulv uden hjælp.

Max. 4 deltagere på holdet.

Hvis du ikke i forvejen er/har været patient hos mig, kan det anbefales at få foretaget en fysioterapeutisk undersøgelsen inden holdopstart, så har jeg et bedre udgangspunkt for at kunne målrette øvelserne til lige netop dine svage områder, samt udforme og skræddersy et hjemmetræningsprogram til dig, indeholdende et udsnit af de øvelser der trænes på holdet.

Tidspunkt: Tirsdag kl. 10.00 -11.00. Kontakt mig, hvis du ønsker at prøve dette hold, der er mulighed for en gratis prøvetime.

Pris: 120,- pr. lektion, ved medlemskab af sygesikring Danmark ydes der et tilskud på 50 % af udgiften, dog max 59,- pr lektion.