Skulder/nakke hold

Skulder/nakke hold med fokus på styrke, udholdenhed og bevægelighed.

Målgruppe: For personer med skulder/nakke problematikker, som har behov for superviseret træning for at genoprettet styrke, udholdenhed og bevægelighed i skulder/nakke.

Undervisningen indeholder en blanding af følgende komponenter:

Træning af skulder/nakke med elastikker:

Dette er en skånsom måde at træne skulder/nakke på, da elastikken giver en modstand på bevægelserne, som let kan tilpasses den enkelte deltagers niveau. Udover udholdenhedstræning med elastik vil der også være fokus på korrekt kropsholdning og bevægelighed i nakke/skulder.

Boldtræning:

Denne form for træning udfordrer både balance, koordination og udholdenhed, hvilket alle er vigtige komponenter at have med i optræningen af alle typer skader og svage punkter. Træningen foregår på store og små træningsbolde, men kan selvfølgelig alternativt udføres uden, hvis dette føles bedre.

TRX-træning:

TRX-slyngerne er en både skånsom og effektiv måde at træne kroppen på, da sværhedsgraden af øvelserne let kan tilpasses den enkelte deltages niveau, da der trænes med kropsvægt. Med disse øvelser fokuseres der på en alsidig træning af de største muskler i kroppen, både hvad angår styrke, udholdenhed, balance og stabilitet.  Hvis man ikke ønsker at træne i TRXèn gives der selvfølgelig alternativer til dette.

Forudsætning for deltagelse: Holdet henvender sig til personer på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du kan komme op/ned fra gulv uden hjælp.

Der vil være løbende opstart på holdet.

Max. 4 deltagere på holdet.

Hvis du ikke i forvejen er/har været patient hos mig, kan det anbefales at få foretaget en fysioterapeutisk undersøgelsen inden holdopstart, så har jeg et bedre udgangspunkt for at kunne målrette øvelserne til lige netop dine svage områder, samt udforme og skræddersy et hjemmetræningsprogram til dig, indeholdende et udsnit af de øvelser der trænes på holdet.

Tidspunkt:
Mandag kl. 10.00-10.30.

Kontakt mig, hvis du ønsker at prøve dette hold, der er mulighed for en gratis prøvetime.

Pris: 60,- pr. lektion, ved medlemskab af sygesikring Danmark ydes der et tilskud på 50 % af udgiften, dog max 59,- pr lektion.